5 fødevare du bør undgå når du døjer med Irritabel Tarm

Når du lider af Irritable Bowel Syndrome (IBS), er det vigtigt at være opmærksom på din kost for at håndtere symptomerne effektivt. Mens triggerfødevarer kan variere fra person til person, er her fem almindelige fødevarer, som folk med IBS måske vil undgå:

Det skal du ikke spise

hvilke fødevarer skal man undgå ved irritabel tyktarm?

Her er vores top 5 liste over fødevare du bør undgå, når du døjer med irritable tarm (IBS):

 

1. Fedt eller fedtet mad

Fødevarer med højt fedtindhold, såsom stegte fødevarer, cremede saucer og fedtholdigt kød, kan være problematisk for personer med IBS. De kan forårsage oppustethed, gas og diarré, især for dem med IBS-D (IBS med diarré).

 

2. Krydret mad

Krydderier som chili, peberfrugter og karry kan irritere fordøjelsessystemet og udløse IBS-symptomer hos nogle individer. At undgå eller minimere forbruget af krydret mad kan hjælpe med at reducere ubehag.

 

3. Visse frugter

Nogle frugter kan være høje i fructose eller sorbitol, som kan være svære at fordøje for personer med IBS og derved forværre symptomerne. Eksempler omfatter avocado, æbler, pærer, kirsebær, vandmelon og tørret frugt. Det kan være en fordel at begrænse disse frugter.

 

4. Høj FODMAP grøntsager

Grøntsager som løg, broccoli, blomkål, kål og grønne bønner indeholder fermenterbare fibre, der kan føre til gas og oppustethed hos personer med IBS. Tilberedning af disse grøntsager kan gøre dem lettere at fordøje.

 

5 Kulsyreholdige drikkevarer og kofein

Kulsyreholdige drikke kan indføre overskydende gas i fordøjelsessystemet, hvilket fører til oppustethed og ubehag. Koffein kan også fungere som en gastrointestinal stimulans, hvilket potentielt forværrer IBS-symptomer hos nogle mennesker. Det er bedst at begrænse eller undgå både kulsyreholdige drikkevarer og overdreven koffeinforbrug.

 

Det er vigtigt at bemærke, at IBS-udløsere kan variere betydeligt mellem individer. At føre en maddagbog og spore dine symptomer kan hjælpe med at identificere specifikke fødevarer, der kan forårsage problemer for dig personligt. Derudover kan konsultation med en sundhedspersonale eller en registreret diætist, der er specialiseret i fordøjelsessundhed, give personlig vejledning og støtte til håndtering af IBS gennem kostændringer.

 

Low FODMAP Diæten

Når du lider af Irritable Bowel Syndrome (IBS), er det vigtigt at fokusere på en velafbalanceret og individualiseret kost, der er skånsom for fordøjelsessystemet. Mens triggerfødevarer kan variere fra person til person, er følgende generelt veltolererede fødevarer, der kan være gavnlige for personer med IBS.

At foretage passende ændringer i din kost er ofte den mest kritiske faktor i håndteringen af IBS-symptomer. Det er vigtigt at identificere og undgå udløsende fødevarer, der forværrer dine symptomer. Almindelige triggerfødevarer omfatter dem med højt fedtindhold, krydret mad, visse frugter, korsblomstrede grøntsager og kunstige sødestoffer. Derudover kan nogle individer finde lindring ved at følge diæter som lav-FODMAP-diæten, som eliminerer fermenterbare kulhydrater, der kan udløse IBS-symptomer. At føre en maddagbog og arbejde med en registreret diætist kan være gavnligt til at skabe en personlig kostplan, der passer til dine behov.

Low-FODMAP-diæten anbefales ofte til IBS-behandling, især for dem med oppustethed, gas og mavesmerter. FODMAPer er fermenterbare kulhydrater, der kan udløse fordøjelsessymptomer. Low-FODMAP fødevarer omfatter ris, havre, quinoa, kartofler, gulerødder, zucchini, peberfrugt, agurker, jordbær, vindruer, laktosefri mejeriprodukter og visse nødder og frø.

Mens low-FODMAP diæten kan være effektiv til at håndtere symptomer på irritabel tyktarm (IBS) for mange individer, er der nogle potentielle faldgruber at være opmærksom på:

• Ernæringsmæssige ubalancer: Low-FODMAP-diæten begrænser en bred vifte af fødevarer, herunder nogle, der er rige på essentielle næringsstoffer som fibre, vitaminer og mineraler. Over tid kan dette føre til ernæringsmæssige ubalancer, hvis det ikke er nøje planlagt og overvåget. Det er afgørende at arbejde med en registreret diætist, som kan hjælpe dig med at skabe en afbalanceret lav-FODMAP madplan, der sikrer, at du stadig får alle de næringsstoffer, din krop har brug for.
• Langsigtet bæredygtighed: Low-FODMAP-diæten er designet til at blive fulgt på kort sigt som en elimineringsfase for at identificere triggerfødevarer. Nogle mennesker kan dog utilsigtet blive på diæten i en længere periode på grund af frygten for at udløse symptomer. Længerevarende overholdelse af den strengeste version af low-FODMAP diæten kan resultere i unødvendige diætbegrænsninger og sociale restriktioner. Det er vigtigt at genindføre FODMAP-fødevarer gradvist for at udvide din kost, mens du stadig håndterer dine symptomer effektivt.
• Begrænset tarmmikrobiomdiversitet: Low-FODMAP-diæten kan reducere mangfoldigheden af gavnlige tarmbakterier, fordi nogle high-FODMAP-fødevarer er afgørende for at nære disse mikroorganismer. Et mindre forskelligartet tarmmikrobiom kan have potentielle langsigtede konsekvenser for tarmsundheden og det generelle velvære. Det er vigtigt at genintroducere FODMAP-fødevarer strategisk og overveje at inkorporere probiotikarige fødevarer for at understøtte tarmens sundhed.
• Følelsesmæssig og psykologisk påvirkning: At nøje følge low-FODMAP-diæten kan være udfordrende og kan føre til følelser af angst, stress og social isolation, især i sociale situationer, hvor ikke-FODMAP-muligheder kan være begrænsede. Den følelsesmæssige og psykologiske virkning af sådanne kostrestriktioner bør ikke overses, og det kan være gavnligt at søge støtte fra en mental sundhedsprofessionel eller støttegrupper.
• Fejlfortolkning af fødevaretriggere: At identificere fødevaretriggere kan være komplekst, og symptomer kan påvirkes af flere faktorer ud over FODMAP’er, såsom stress og andre livsstilsfaktorer. At stole udelukkende på low-FODMAP-diæten til at håndtere symptomer kan resultere i, at symptomerne fejlagtigt tilskrives specifikke fødevarer, og at andre potentielle triggere mangler.

Andre årsager til at nogle ikke oplever betydelig effekt ved low FODMAP diæt kan skyldes en underliggende årsag til tilstanden, som endnu ikke er blevet opdaget eller udredt, hvor low FODMAP diæt enten kan være et forkert valg af kost eller ikke restriktiv nok. Dette kan eksempelvis være ved tilstande som bakteriel overvækst i tyndtarmen (SIBO) eller andre tilstande som infektion med parasitter, mangel på enzymer mm.

Det er derfor vigtigt at undersøge den underliggende årsag før man påbegynder kostomlægning.

 

Det skal du spise

• Opløselige fiberrige fødevarer: Opløselige fibre kan hjælpe med at regulere afføringen og lindre forstoppelse, hvilket er almindeligt ved IBS. Gode kilder til opløselige fibre omfatter havre, bananer, blåbær, appelsiner, gulerødder og kogte grøntsager som zucchini og squash.
• Magre proteiner: Vælg magre proteiner som fjerkræ uden skind, fisk, tofu og æg. Disse proteinkilder tolereres generelt godt og giver essentielle næringsstoffer uden at tilføje ekstra stress til fordøjelsessystemet.
• Sunde fedtstoffer: Vælg sunde fedtstoffer som olivenolie, avocado og små mængder nødder og frø. Disse fedtstoffer er mindre tilbøjelige til at udløse IBS-symptomer og kan give værdifulde næringsstoffer.
• Pebermynte: Pebermynte har vist noget løfte i at lindre IBS-symptomer, især mavesmerter og oppustethed. Du kan indtage pebermyntete eller bruge pebermynteoliekapsler (enterisk overtrukne for at undgå halsbrand) efter at have rådført dig med din læge.
• Probiotikarige fødevarer: Probiotika er gavnlige bakterier, der kan forbedre tarmsundheden og IBS-symptomer. Fødevarer med syrnede mælkeprodukter som yoghurt med levende kulturer og kefir samt fermenterede grøntsager som surkål og kimchi kan inkluderes i din kost.

Husk, at individuel tolerance over for specifikke fødevarer kan variere, og det er vigtigt at holde styr på dine symptomer og justere din kost derefter. Rådgivning med en uddannet kostvejleder eller diætist, der har specialiseret sig i fordøjelsessundhed, kan være utrolig nyttig til at skabe en personlig og velafbalanceret kostplan, der imødekommer dine specifikke behov og præferencer. Derudover kan det at forblive hydreret, spise regelmæssige måltider, flere fibre og undgå store måltider også bidrage til bedre IBS-styring.

 

Stresshåndtering & IBS

Stress og angst kan påvirke IBS-symptomer betydeligt, hvilket gør det vigtigt at finde effektive stresshåndteringsteknikker. At øve afspændingsteknikker såsom dyb vejrtrækning, meditation, yoga eller mindfulness kan hjælpe med at reducere stressniveauer og forbedre IBS-symptomer. Regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og deltagelse i fornøjelige aktiviteter kan også bidrage til stressreduktion.

Det er afgørende at søge lægeråd og støtte fra en sundhedspersonale med erfaring i at håndtere IBS. De kan præcist diagnosticere din tilstand, udelukke andre potentielle årsager til dine symptomer og give passende behandlingsmuligheder. Afhængigt af dine symptomer kan de anbefale medicin til at lindre specifikke IBS-relaterede problemer, såsom krampeløsende midler mod mavesmerter eller diarré, afføringsmidler mod forstoppelsesdominerende IBS eller medicin til at regulere afføring. Regelmæssig opfølgning med din sundhedsplejerske er afgørende for at overvåge dine fremskridt og justere behandlingen efter behov.

Husk, at IBS-styring ofte er mangefacetteret og individualiseret. Det, der virker for én person, virker måske ikke for en anden, så vær tålmodig med processen og arbejd tæt sammen med en certificeret behandler for at finde den bedste tilgang til dig.

Hos IBS Klinikken specialiserer vi os i individuelle og skræddersyede behandlingsmuligheder inden for irritabel tyktarm behandling. Kontakt os for flere informationer eller læs mere om vores pakker her.