fbpx

Candida Svamp

Candida Svamp

Candida albicans er en svamp, som naturligt findes med andre svampe og bakterier i vores tyktarm, men som under visse betingelser, f.eks. en penicillin-kur, kan vokse vildt, skifte form og brede sig ud i resten af kroppen.

Mange har hørt om Candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at de kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress, udslet, kløe, blodsukker-ubalance m.m.

Når du kommer til din første behandling vil du blive testet kinesiologisk for overvækst af gærsvampe. Det er en teknik hvor vi tester om kroppen oplever stress ved kontakt med gærsvamp, hvilket betyder at den påvirker immunforsvaret negativt. Vores hypotese er, at den hos langt de fleste allergikere forekommer i den form, der inficerer slimhinderne og derved baner vejen for den allergiske reaktion.

Symptomer på Candida

En overflod af eller mangel på gær skaber en ubalance i bakterierne, der bidrager til forskellige kropsfunktioner. Som et resultat, kan du i begyndelsen opleve følgende symptomer:

  • Fødevareallergi
  • Irritabilitet
  • Vaginale gærinfektioner
  • Sukkertrang
  • Manglende koncentrationsevne
  • Oppustethed eller forstoppelse
  • Træthed
  • Hovedpine
  • En tyk, hvid belægning på tungen
  • Depression
  • Hududslæt, såsom eksem
  • Acne
  • Immunlidelser

Gærceller I tarmene

Svampen lever normalt hos os alle som gærceller i tarmindholdet, der renses ud med afføringen og derfor forefindes i balance med tarmbakterierne. Når den derimod vokser vildt, så kan den skifte vokseform og danne tråde, svampehyfer, der hæfter fast i tarmslimhinden, breder sig med sporer ud i kroppen, og kan kolonisere bl.a. slimhinderne i luftveje, øjne, ører, underliv, mm.

Candida og allergi

Vores erfaring er, at mange allergikere har en overvækst af gærsvampe. Svampens tilstedeværelse gør slimhinderne mere sårbar, hvorved allergien lettere kan bryde ud. Derfor opfordrer vi næsten altid til at gennemføre en udrenselseskur mod Candida i forbindelse med allergibehandling.

Årsager til candida

Antibiotika slår bakterierne ihjel i tarmen, svækker konkurrencen og giver derfor svampen frit spil i tyktarmen, hvorfra den breder sig. Hormoner, medicinsk eller gennem kosten, bringer kroppen i ubalance, så svampen har lettere ved at brede sig. Overforbrug af fødevarer. Vi lever i et moderne samfund med et stort overforbrug af sukker, hvedemel, kaffe, øl, svinekød, mælk og gærprodukter, – alt sammen den næring som svampe lever bedst af.

Candida og hudproblemer

Den hypotese vi arbejder ud fra er, at slimhinden i tarmen svækkes af svampen, hvilket kan resultere i utætte tarme (på engelsk: leaky gut syndrome), dvs. affaldsstoffer fra tarmindholdet kan sive ud i kroppen og give forgiftningssymptomer i form af træthed, hovedpine, væskeophobning i vævet, overbelastning af leveren og nyrerne mm. Disse affaldsstoffer kan nyrerne ikke nå at udrense, og så træder huden ind som udskilningsorgan, hvilket giver anledning til en irritabel hud, der kan give nældefeber, kløende og tør hud, uren hud, kulde/varme følsomhed mm.

Andre symptomer

Mange mærker desuden i forbindelse med en infektion med Candida én eller flere af følgende gener: træthed, sultfølelse, oppustet mave, luft i maven, hård eller løs mave, sure opstød, trang til søde sager, blodsukker-ubalance, irritabilitet og uligevægt, hævelse og ømhed i led og muskler, stress, irritabel og skællende hårbund m.m.

Candida tests & behandling

Hvad kan du gøre?

Vi kan naturligvis ikke vide med sikkerhed om svampen er årsagen til en bestemt lidelse. Ligeledes kan vi kun sandsynliggøre, at du har overvækst af svamp, ikke bevise det. Hvis du mener at vores teorier og erfaringer lyder fornuftigt, så kan du til gengæld på en harmløs og sund måde selv tage ansvaret for dit helbred. At få styrket slimhinderne vil ikke alene betyde, at du får den del af allergien, der handler om fysisk irritation i slimhinderne til at mindskes, men du får også sat en stopper for den udvikling af nye allergier, som mange allergikere oplever, og som er en direkte konsekvens af dårlige slimhinder. Hvis andre symptomer samtidig forsvinder eller bedres og din almene sundhedstilstand bliver bedre, er det kun et plus.

    Candida Svamp

     

    Få inspiration hvis du døjer med fordøjelsesproblemer!

    Tilmeld dig vores månedlig nyhedsbrev.