fbpx

Tarmsystemets Forunderlige Liv

5 jan, 2021 | Ernæring

For at kunne forstå vores tarmsystems mikroliv og fordøjelsesproces er det vigtigt først og fremmest, at kende tarmens funktion i vores krop, fra mund og til den anden ende.

Tarmen består af en indre og ydre overflade med en sammensætning af flere tusind milliarder bakterier som lever i den. Dens indre slimhinde udgør en vigtig del af tarmes funktion, idet den spiller en vigtig rolle i fordøjelsesprocessen af de madvarer vi putter i vores mund, som tarmen skal optage energien fra og videreføre igennem blodbanerne og ud til øvrige dele af vores krop, så kroppens øvrige dele kan opretholde sin rette funktionalitet. 

I takt med den moderne teknologi er det er først i den seneste tid, at vi er begyndt at danne os en bedre forståelse af sammensætningen af mikroliv i vores tarme og dens betydning for kroppen. 

Faktisk er det blevet mere klart, at bakterierne i vores tarme danner en form for samfund, bestående af gode og dårlige bakterier, som lever i et harmonisk samspil med hinanden. 

Forstil dig et ødet landskab, hvor der ingen civilisation er. Efter noget til flytter et par familier til, bygger huse, som på et tidspunkt danner et samfund. Samfundet består for det meste af nogle gode borgere samt en vis andel mindre gode borger, som potentielt kan skabe uorden i samfundet, men holdes under kontrol af samfundets øvrige gode borger og system. Hvis der derimod komme overvægt af de mindre gode borgere begynder strukturen i samfundet at ændre sig og der opstår uro og uorden. 

Det samme kan man sige om bakteriernes funktion i vores tarme, som består af flere forskellige kolonier af mikrobakterier, der lever i harmoni med hinanden. Og for at tarmsystemet skal kunne fungere optimalt skal der helst være en overvægt af gode tarmbakterier, så der ikke opstår opbrud i systemet og samfundet.

De ting vi spiser, påvirker derfor tarmens sammensætning af bakterier og derved påvirker tarmsystemets bakteriestruktur og miljø. 

Kommunikation mellem tarmen og resten af kroppen

En anden vigtig funktion, som vores tarm varetager er at kunne skelne mellem gode og dårlige bakterier, som tilføres igennem vores kost. Tarmen er derfor i tæt kommunikation med vores immunsystem og de to kan sende signaler frem og tilbage til hinanden, især når der er tale om tilførsel af skadelige bakterier der potentielt kan gøre os syge. 

Tarmen er derfor egnet til at kunne tænde og slukke for alarmklokker eller de såkaldte receptorer og dermed sende advarsler til resten af kroppen, som derefter får resten af kroppen til at agere enten i positiv eller negativ retning.

Udover immunforsvaret er tarmen også i tæt kommunikation med vores hormonsystem og nervesystem, som på samme måde påvirkes af bakteriernes sammensætning i tarmene og sender signaler videre og kan derfor påvirke ja, alt fra appetit, hud eller nervesignaler til vores humør.

Hvad får dine tarmbakterier at spise?

Har du nogen sinde overvejet hvad du giver dine tarmbakterier at spise?

Måske skal overvejelse af kost blive til en fast rutine i din hverdag, idet kost spiller en stor rolle i behandlingen af irritabel tyktarm eller tyndtarm. 

Det er således at de ting vi spiser, giver næring til tarmenes bakterier, som dernæst omdannes til andre typer af stoffer. 

Blandt andre er mælkesyrebakterier en god spise for de eksisterende bakterier i tarmene, som vi indtager igennem grøntsager og råkost, idet de omdannes til fedtsyrer, som er en meget vigtige næringskilde for vores tarmvægge og vores krop. Fedtsyrer er med til blandt andet at syrne miljøet i tarmene og er med til at gøre det svært for de sygdomsfremkaldende bakterier at overleve i tarmen. 

Derimod kulhydrater og diverse sukkerholdige råvarer vi spiser, er en direkte fødekilde for de skadelige bakterier i vores tarme, og hvis man i forvejen har en overvægt af de dårlige bakterier i tarmene, hvilket er tilfælde hos mange mennesker der døjer med fordøjelsen, kan disse være en direkte fødekilde til de sygdomsfremkaldende bakterier, som potentielt kan gøre os endnu mere syge. 

Det er derfor vigtigt at overveje hvad du giver dine tarmbakterier at spise, idet det kan have en direkte effekt på din behandling af fordøjelsesproblemer som irritabel tyktarm eller bakterieovervækst i tyndtarmen. 

 

Få inspiration hvis du døjer med fordøjelsesproblemer!

Tilmeld dig vores månedlig nyhedsbrev.